Eksistentiel terapi

Filosofi og menneskesyn

Hvordan vi søger at skabe mening ud fra den måde vi hver især oplever verden på.

Som menneske lever og oplever vi livet. Vi gør vores erfaringer og danner vores fortolkninger og opfattelse af verden i en fortløbende proces.

Vores opfattelse og billede af verden bliver også løbende udfordret i mødet mellem os selv og verdenen i nuet. Når det sker, vil vi søge at få disse udfordringer til at give mening.

Vi forsøger at reorientere os og skabe en meningssammenhæng, som kan rumme den måde vores tilværelse og opfattelse af verden bliver udfordret på.

Vi er på den måde grundlæggende meningssøgende i forhold til at være med os selv i verden. Vi er løbende optaget af at møde og leve livet i verdenen, samtidig med at vi søger mening og retning i

forhold til at leve vores eget liv.

Som menneske står vi individuelt selvstændigt og samtidig er vi fælles forbundet. Det vil sige at vi kan vælge og handle uafhængigt ud fra os selv, men vi er også fælles forbundet, da vores valg og handlinger påvirkes af vores medmennesker og omverden.

Vi har frihed til at vælge individuelt og samtidig er vi ansvarlige ikke blot overfor os selv men også på den måde vi relaterer og interagerer med vores omverden.

Vi tager løbende stilling, vælger og handler i mødet med verdenen i nuet. Vores billede og fortolkning af verdenen vil blive udfordret. Her vil vi tage stilling ud fra os selv i forhold til vores frihed og ansvar søgende efter mening.

Vi søger en måde at være i livet på, som giver mening og som bevæger livet i den retning, som vi ønsker at leve det. En åben og ærlig stillingtagen i denne proces er grundlaget for at leve et autentisk og meningsfuldt

liv.